Der var engang et kongerige, der stod så underligt tomt. Selve riget var nu ganske fyldt, og mange vil måske mene, at der netop i dette rige var alt for meget – og der kom hele tiden mere til. Nej, det var selve tronsalen der stod tom, for der var ingen konge af Internettet. Der var heller ingen dronning, prinser eller prinsesser. Der var absolut ingen kongefamilie.
I mange år havde tronsalen i riget Internettet stået tom, til trods for at mange havde forsøgt at overtage selv samme trone. Tronsalen lå godt bevogtet, langt inde i Internettets mørke, hvor der var flere forhindringer for at nå målet. Adskillelige ihærdige mænd havde gennem tidens løb forsøgt sig på at blive Kongen af Internettet. De havde kastet sig ud i farerne der lurede, i håbet om at nå tronen i sidste ende. Nu lå de alle spredt på vejen til tronsalen i stumper og stykker, for heldet havde ikke været med dem.
Borgerne i Internettet var begyndt at blive urolige, for den farlige Google var begyndt at blive mere og mere modig. Langsomt, lige så langsomt, arbejdede den sig ind på dem. Nogle gange med en update, andre gange med en ny software som skulle luge ud i alle banditterne, de uønskede, og dem, der var lidt for vovede i forhold til de regler, der nu engang var her i Internettet.
Men så en dag…
En dag skete det så, at der kom en ny, håbefuld, ung mand til riget. Han havde længe drømt om at blive Kongen af Internettet, så nu stod han her. Foran porten, der ledte ind til den berygtede by. Han kunne se hvordan mørket havde spist mere og mere af byen. Det kunne muligvis være Pingvinen eller Pandaen, eller måske dem begge. De to skulle være nogle af Googles mest trofaste håndlangere, der altid var på vagt overfor dårligt indhold og spammy sider. For puha, sådan nogle ville Google da slet ikke have!
Dette mente den tidligere Konge af Internettet var noget vås, for hvorfor smide dem på porten, når man kunne hjælpe dem i stedet? Den gamle konge ville hellere hjælpe sit folk, end at underkaste sig Googles hårde metoder. Så kunne alle dem, med de sorte hatte pludselig få hvide hatte!
Så skulle man måske tro, at der var mange som den kære konge. Mange, der gik efter at hjælpe og forklare, for med oplysning kommer man længst. Men her må I tro om igen, kære læsere, for der var langt mellem snapsene, og de ivrige, håbefulde tronfølgere måtte snart sande, at deres forsøg var forgæves. De ville ikke oplyse eller hjælpe, de ville blot have magten helt for sig selv og kunne bestemme ene og alene over Internettet.